"Mmmmm"

Det sidste nye skrig indenfor anvendt omvendt sprogpsykologi er anerkendende arrogance. Jeg talte med en skarp bekendt, der har lært om det på universitetet (det var ikke tilsigtet), og det bedste ved det er, at det er nemt. Hvis nogen ytrer en uenighed af en art med noget, man har sagt eller gjort, lægger man sit hoved lidt på skrå, spærrer øjnene op og stirrer (anerkendende) på vedkommende, mens man siger "mmmmmm". "Mmmmm" udtrykker i den forbindelse, at man har hørt efter, og at man anerkender den andens ret til at sige noget, men ikke føler sig forpligtet til at forholde sig til det. Med andet end en udglattende lyd i hvert fald. "Mmmmm" er en udpræget flink lyd, og derfor egner den sig godt til at ignorere, at man egentlig ikke er enige. "Mmmm" er beslægtet med "det tager jeg som et udtryk for..." og "det, jeg hører dig sige, er...." og med smileyer på vrede sedler. "Mmmmm" kan kun bruges mundtligt, men her er det så også pt den høfligste og mest effektive måde at være ligeglad på. Det skulle jo nødigt hedde sig, at man ikke synes, hinanden har ret.