Foredrag

via Ida Ebbensgaard

Klamt i rødt og hvidt

Det er ikke nogen nationalismekritik, det er bare nogle tegninger, jeg har fundet.

Måger

Jeg holder med den her:



og med den her:

Managementforedrag

Gælder det om at være på toppen, når det gælder?
Ja, det gør det.

Did Adolf Hitler have any friends?

ok, så viser det sig, at man hverken er den første eller den anden, der har trippet over spørgsmål på en blog i dag. Men denne her orakelvirksomhed er fin, det må den lige have.

Did Adolf Hitler have any friends?

What are some of the hats the president wears?

How much land do parks take up in Kentucky?

How do you say I love you baby in Yoruba?

What does it mean you scoop in the loop?

Who said whaddaya tink a sapling stays a sapling fuhevah?

Does anyone know the song that I believes goes I love your eyes and I love the way she uses the sun for a tan. I may have paraphrased?

How yo write monday tuesday wednesday thursday friday saturday sunday in sanskrit?

How do you talk freaky?

How many people believe in God in Vermont?

What is an interesting fact about Maryland?

Would like to find Kenyan woman who trapped a man into getting visa to Europa?

How do you find other people who have been caught by Kenyas woman for visas into Europe?

What is the main feature of a civilization?

What do you mean by community dynamics?

What do you do when you disagree with an authority figure?

What is the relationship to globalization?

Should you study american history to be a psychologist?

Does Poland have social issues?

What are the good and bad points about internet?

When did diplomacy stop a war?

What is the role of each institution in the establishment of a peaceful and orderly community?

What are the five goals of a democratic government and can you please explain each one?

What are the eight development goals for the millenium?

What is third generation question?

Why should you rely on intuition?

What types of messages did husbands share with their wives?

What was some of the games that the shang dynasty played?

When was the famous african american person born?

Why do some stupid and ignorant people think that India is poor?

What is the connection between the narrator and the ship?

What are two of the most important competing goals that a translator of poetry must balance?

Why won't Medea let Jason see the children one last time?

What would a functionalist say about comics?

Does prominent display of sensational stories hinder or foment crime?

What is the word for when someone is worried about someone and they don't know?

When do problems become an issue?

Gogols dødsleje/snudeskaft

Nikolaj Gogol, den mærkeligste prosadigter, Rusland nogensinde har fostret, døde kort før klokken otte om morgenen, torsdag den fjerde marts attenhundredeogtooghalvtreds, i Moskva. (...) Total legemlig udmattelse forårsaget af en hemmelig sultestrejke (med hvilken han i sin sygelige melankoli havde forsøgt at bekæmpe djævelen)kulminerede i en akut hjerneanæmi (antagelig kombineret med mavetarmkatar som følge af afkræftelse) - og den behandling, han blev underkastet, kraftig udskylning og åreladning, fremskyndede døden i en organisme, der i forvejen var alvorligt svækket af eftervirkninger af malaria og underernæring.
Det par diabolsk foretagsomme læger, der insisterede på at behandle ham som et almindeligt galehuslem, havde til deres mere intelligente, men mindre aktive kollegers bekymring sat sig for at slå deres patients sindssygdom ned, før de ville gøre noget forsøg på at lappe sammen på, hvad han endnu havde tilbage af legemligt helbred.

Det er forfærdeligt at læse om den grotesk hårdhændede behandling, Gogols stakkels, afkræftede legeme måtte udstå, når det eneste, han bad om, var at få lov at være i fred. Med en fejlvurdering af symptomerne (...) lod dr. Auvers sin patient kaste i et varmt bad, hvor hans hovede blev overhældt med koldt vand, hvorefter man lagde ham i seng med et halvt dusin tykke igler fastgjort til sin næse. Han stønnede og skreg og gjorde fortvivlet modstand, medens hans ynkelige legeme (man kunne mærke rygraden gennem hans mave) blev båret til det dybe træbadekar; han gennemrystedes af kuldegysninger, som han lå der nøgen i sin seng og tryglede om at få iglerne fjernet: de hang og dinglede fra hans næse og ind i munden på ham (fjern dem, få dem væk, bønfaldt han), og han prøvede at stryge dem til side, så hans hænder måtte holdes fast af den standhaftige Auvers bastante assistent.

Selvom denne scene er ubehagelig og appellerer til de menneskelige følelser på en måde, jeg ikke bryder mig om, er det nødvendigt at dvæle ved den lidt endnu for at få den ejendommeligt fysiske side af Gogols geni frem.

(...)

Hans store, skarpe næse var af en sådan længde og bevægelighed, at han i sine unge dage havde været i stand til (han var lidt af en amatørækvilibrist)at bringe spidsen af den i en afskyelig kontakt med underlæben; næsen var hans fineste og vigtigste ydre organ. Den var så lang og skarp, at den var i stand til "personligt og uden hænders hjælp at trænge ind i selv den mindste snustobakdåse, forudsat naturligvis at intet knips afviste den indtrængende" (fra et af Gogols breve til en ung dame - derfor koketteriet). Vi støder på det nasale ledemotiv hele vejen igennem hans digteriske arbejde; det er vanskeligt at finde nogen anden forfatter, der har beskrevet lugte, nysen og snorken med en sådan verve. Denne eller hin hovedperson ankommer så at sige til historien med sin næse på en trillebør (...). Næser drypper, næser kører rundt, næser håndteres kærligt eller brutalt; en drukkenbolt forsøger at save næsen af en anden; indbyggerne på månen er (ifølge en vanvittigs optegnelser) næser.

(...)

Dette er grunden til, at der er noget rædselsvækkende symbolsk ved den gribende scene (som blev fortalt af et øjenvidne) med den døende mands forgæves forsøg på at befri sig for de grufulde klynger af sorte børsteorm, der havde suget sig fast til hans næsebor. Vi kan forestille os, hvad han må have følt, når vi endvidere erindrer, at han hele sit liv havde lidt under en udtalt aversion imod slimede, luskede og krybende ting, og at denne aversion havde en form for religiøst grundlag.

(fra "Nikolaj Gogol" af Vladimir Nabokov)