belukse:
belo'ks -lokser narre
bennek:
ben'nek -i -er en der ikke kan komme nogen vegne med sit arbejde.
bjaldreskank:
bjallerskånk mand el. dreng der lader munden løbe.
blitte :
ble't bletter blet blet. 1. spilde. 2. falde. 3. dø (pludseligt).
blitting:
bletting -i -er 1. tabt klat. 2. undermåler (foragteligt).
blitvorn:
bletwårn tilbøjelig til at tabe hvad man har i hænderne. Se: dratfingret.
blitøjet:
bletywwe så søvnig, at øjnene er ved at blitte i.
humpelsmæk:
hompelsmæk skældsord for al dårlig mad.
hvipgal:
hwepga'l O, let fornærmet og let god igen.
hvingelhodet:
hwengelhwådde æ, ØH, svimmel (S).
hvinsk:
hwijsk ØH-vest,
hwinsk NV MV. 1. om hopper: hvinskhed er en hestefejl, der viser sig ved, at hoppen småpisser og hviner; den kan få sådanne anfald, ikke blot når den skal bedækkes (et foretagende der i reglen ikke lykkes), men også når den skal spændes for. 2. om piger: hysterisk utilnærmelig.
hvirvelkok:
hwerlkåk en der render forvirret rundt. Se: hvirvelskid, hvirvelbuks.
klyning:
klyjning -i -er stor (klodset) ting, mand, hest.
klæbreværk:
klæberwærk 1. ting der klaprer 2. kvinde der klæbrer.