mandag den 4. oktober 2010

Verdens værste digt, hermed kaaret

AANDSVAG LILLE PIGE

Et næbdyr
et bæltedyr
med en betonarbejders gang
forurettet og holdt fangen
i et undersøisk mørke -
en fisk
et før-stadium
til det menneskelige
raat udkast resultat
af en guddoms fatale distraktion.

Og dog i dine øjne
lige naar du vaagner
lige før du skal kæmpe videre
med det vaade i sengen og maden
som løber sidelæns ud af din mund -
dit blik fredfyldt som en morgenhimmel
en engel nedsteget i din
dyriske krop eller
skaberen selv vendt tilbage
til sit ødelagte værk
for ordløs og fortvivlet at faa
din afmægtige velsignelse.

Ole Wivel: Templet for Kybele, 1961

2 kommentarer:

  1. Ja, det er slemt.
    Slemmere end
    James Henry Powell (ca. 1850): Lines Written for a Friend on the Death of His Brother, Caused by a Railway Train Running over Him Whilst He Was in a State of Inebriation

    How oft alas my brother have I warned thee to beware/The horrid spells of guilt which led the drunkards' life to care;/But no! you heeded not the warning words I spoke with pain,/Your wretched soul that once was pure was bound as in a chain;/At length, one cold October, when the night was late and dark,/The awful doom came on which sank thy life's unsteady barque;/Thy mangled corpse upon the rails in frightful shape was found,/The ponderous train had killed thee as its heavy wheels went round.

    SvarSlet
  2. Jeg ved ikke hvor slemt det er. Det er råt, og en anelse bizart, men der er da system i tingene, og jeg får da nogle billeder, ikke nogle jeg havde håbet på.
    I det mindste er det ikke et hjerte/smerte kærligheds-manifest.

    SvarSlet